Velkommen til jobbanken for Spejdernes Lejr 2026. Her kan du finde
forskellige opgaver, som vi mangler hjælp til at løse før, under og
efter lejren.
Har du spørgsmål til at være frivillig i vores
lejrorganisation, så kan du læse mere om det
på vores hjemmeside
eller skrive dine spørgsmål til
frivillig@sl2026.dk
Hvordan søger jeg et job?
Se vejledning her
Er du bedst, når aftenen falder på? Bliv Skumringshelt i supermarkedet!
12 open positions
Bliv en del af Skumringspatruljen – hvor ro, hygge og fællesskab lukker dagen – og supermarkedet – ned. Når dagen lakker mod enden, og lejren går ind i sin mest magiske time, er det Skumringeheltene, der holder supermarkedet levende. Det er her, aftensultne spejdere, patruljeledere på hælene og sidsteøjebliks-indkøbere strømmer til – og hvor du står klar til at redde dagen én snack, én dåse tomater og én god stemning ad gangen.
Du sørger for, at hylderne stadig spiller, at roen holder, og at supermarkedet føles som et trygt, hyggeligt sted midt i den travle lejrskumring. Du får aftenen til at glide – med overblik, overskud og aftensmilsenergi.
Skumringsheltenes motto er: “Når dagen falder – rejser Skumringsheltene sig.”
Er du frisk før de fleste - så kom og vær en del af Grødpatruljen i Supermarkedet!
10 open positions
Fra 6.45–10.00 sætter du gang i dagen og sørger for, at supermarkedets morgenstemning bobler lige så meget som gryden. Du holder energien høj, sætter tempo på teamworket og hjælper med at fylde hylderne op, så spejderne kan starte dagen stærkt.
Her får du gode grin, god rytme og et fællesskab, der varmer lige så meget som en skål nykogt grød.
Vær med til at kickstarte lejrdagen som en ægte Grødhelt!
Kan du flere sprog? Skønt! Fortæl os gerne hvilke, når du søger.
Grødheltenes motto er: ”Grød først – så eventyr”
Er eftermiddagen dit prime time – så tag plads i Energipatruljen i Supermarkedet!
12 open positions
Når resten af lejren begynder at gå på sukkerreserverne, træder Energipatruljen til. Vi holder supermarkedet kørende i eftermiddagstimerne fra kl. 13.30-18 – dér hvor energien skal løftes, humøret holdes højt, og hvor en enkelt pose vingummi pludselig kan redde en hel patruljes eftermiddag.
I fylder op, skaber orden i kaosset, hjælper kunderne på deres sene eventyr i snackjunglen og sørger for, at supermarkedet stadig emmer af overskud, selv når solen begynder at gå ned bag teltene.
Energiheltenes motto er: Vi binder lejren sammen – fra banan til vingummi.”
Hop ind i dagens energicentrum – bliv Frokosthelt i Middagspatruljen!
12 open positions
Fra kl. 9.30–14.00 er du en del af holdet, der sørger for, at hylderne bugner, humøret er højt, og tempoet er lige tilpas til at give både flow og fællesskab. Her får du en vigtig rolle i lejrens hjerte – og du gør det sammen med andre, der også elsker at være dér, hvor der sker noget.
Kom og vær med! Her er der plads til smil, samarbejde og en arbejdsformiddag, der giver energi til resten af dagen.
Kan du flere sprog? Super! Fortæl os gerne hvilke, når du søger – så ved vi, hvem vi skal sende af sted til internationale efterlysninger efter havregryn.
Frokostheltenes motto er: ”Vi giver energien – I lever eventyret!”
Kom og vær med til at indrette supermarkedet!
3 open positions
Er du klar til at være en af de første helte på pladsen – dér hvor supermarkedets eventyr begynder? Så hop med på opbygningsholdet! Her forvandler vi paller, plader og papkasser til et fuldt fungerende supermarked, der bliver lejrens livsnerve.
Du bliver en del af et hold, hvor der er grin i luften, sved på panden og “det her klarer vi sammen”-energi fra start til slut. Her handler det om teamwork, godt humør og at skabe rammen for tusindvis af spejderes oplevelser.
Supermarkedet kalder
50 open positions
Som frivillig i supermarkedet er du med til at holde supermarkedet kørende, spreder energi og godt humør. Her er tempo, teamwork og gode grin en del af pakken, mens I i fællesskab sikrer, at hylderne er fyldt med energi om formiddagen og til frokost.